
Hesnæs Coast Ultra 2026
Lørdag d. 18. april 2026Trailløb på Falsters østkyst
50 km (Ultra) · 30 km · 17 km · 5 km

Forårets smukkeste trailløb på Falsters østkyst.
Glæd dig til et enestående trailløb langs østkysten af Falster, skabt i samarbejde med den anerkendte ultratrailløber Simon Grimstrup.
Hesnæs Coast Ultra 2026 giver dig udfordring hvad enten du er til korte eller lange distancer. Du kan se frem til smukke, kuperede løbsruter langs kysten med skrænter, strand og skov og til slut komme i mål til et måltid mad på Hesnæs Havn (inkluderet i prisen). Området er kendt for den storslåede natur og er måske et af Danmarks smukkeste flowspor – vælg mellem distancer på 5, 17, 30 eller 50 km.
Bemærk! Tilmeld dig nu og spar penge.
Deltagergebyret stiger med 20% fra den 1. marts 2026.
Udviklet i samarbejde med ultratrailløber Simon Grimstrup
Hesnæs Coast Ultra 2026 er arrangeret i samarbejde med Simon Grimstrup, som er en erfaren løbsleder inden for trail- og adventurerace med mange rekorder på cv’et. Simon har blandt andet været med til at skabe Cold Hawaii Ultra i Thy, Julsø Ultra i Søhøjlandet og indsamlingsløbet Everesting.
Simon Grimstrup er kendt for sin sans for detaljer og for at skabe lækre trailoplevelser. Han er med for at sikre en god oplevelse for alle – og for at få det bedste ud af kyststrækningen ved Hesnæs. Da Simon sidste år oplevede kyststrækningen ved Hesnæs, udbrød han: “Det er jo flowspor i verdensklasse!”


Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig allerede nu på Sportstiming.

Information og tilmelding
Tilmelding
Tilmelding foregår via Sportstiming.
Start og mål
Hesnæs Havn, hvor der også er parkering, toiletter og præmieoverrækkelse.
Distancer
Der kan vælges mellem 4 distancer på henholdsvis 5, 17, 30 og 50 km.
Bemærk anbefalede aldersgrænser – se længere nede.
Rute og markering
Ruterne er tydeligt markeret med flag. Rutekort kan ses på hjemmesiden.
Vi lægger GPX-filer ud for alle ruter – men ruterne vil være rigtig godt markeret, så alle kan finde rundt.
Depoter
Der er depoter med bl.a. vand, cola, müslibarer og vingummi.
Slut af med et måltid mad
Prisen inkluderer et måltid mad på Hesnæs Havn.
Placeringspræmier
Der gives præmier til de 3 hurtigste kvinder og mænd på alle distancer.
Lodtrækningspræmier
Blandt alle startende er der en række lodtrækningspræmier fra vores sponsorer.
Tidstagning
Der er elektronisk tidtagning. Det er vigtigt, at du bærer dit brystnummer synligt foran, så du registreres, når du løber over målstregen.
Aldersgrænse
Alle kan deltage på alle distancerne 5, 17 og 30 km. Men vi henstiller til at
– 5 km: Børn under 8 år følges med en voksen
– 17 km: Børn under 12 år følges med en voksen
– 30 km: Børn under 15 år skal følges med en voksen
På Ultra-distancen 50 km kan alle over 18 år deltage.
Undtagelser skal aftales med løbsledelsen.
Bemærk!
Alle deltagere bedes være klar på starttidspunktet.
Priser
Prisen er inkl. erindringsgave ved målgang, depoter undervejs, startnummer, og et måltid mad på målstregen.
Deltagergebyret afhænger af distancen.
50 km: 450 kr.
30 km: 400 kr.
17 km: 350 kr.
5 km: 300 kr.
Alle priser er pr. person og ekskl. adm.gebyr.
Bemærk! Tilmeld dig nu og spar penge.
Prisen stiger med ca. 20 procent den 1. marts 2026.
Program
09.00 Hesnæs Havn åbner for deltagere
09.20 Velkomst
09.30 Start for 50 og 30 km (retning syd)
10.30 Start for 17 km (retning nord)
12.30 Start for 5 km (retning syd)
13.30 Præmieoverrækkelse
14.00 Et måltid mad på havnen
14.30 Præmieoverrækkelse
17.00 Cut off og tak for i dag
De hurtigste løbere forventes i mål kl. 12.15 – men du har helt til kl. 16.30 til at komme i mål. Der vil blive oprettet nogle cutoff tider undervejs, så alle når godt i mål.
Arrangør
Løbet er arrangeret af Hiking Lolland-Falster og ultratrailløber Simon Grimstrup i samarbejde med Falsters Kyst. Corselitze Gods har gjort arrangementet muligt ved at stille arealer og visse faciliteter til rådighed.
For spørgsmål skriv til info@hiking-lollandfalster.dk
Gennemførelse
Hesnæs Coast Walk 2025 gennemføres kun ved over 50 tilmeldte deltagere.
